This pattern is in Danish // Denne opskrift er på dansk.
Sweater No.6 er en simpel bluse med enkle feminine detaljer. Modellen er en smule oversize med let puf i ærmerne. Alle kanter afsluttes med i-cord.
Den er tænkt kort i modellen, men da den strikkes oppefra og ned, har du mulighed for at prøve den undervejs, og vælge præcis den længde der passer dig.
STØRRELSER
XS (S) M (L) XL (XXL)
MÅL
Overvidde, omkreds: 100 (106) 114 (117) 129 (134) cm
Længde, midt for: 49 (51) 54 (57) 60 (63) cm
Ærmelængde, målt under ærmegab: 40 (42) 43 (44) 45 (45) cm
Størrelsesguide
Sweater No. 6 har en let oversize pasform og bør strikkes med et bevægelsesrum på 15-20 cm. Mål dig selv før du går i gang, så du er sikker på at vælge den korrekte størrelse. Størrelserne svarer til et brystmål på ca. 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Eksempel: Du måler 88 cm om brystet + 20 cm = 108 cm. Altså bør du strikke en str. S med en overvidde på 106 cm.
VEJLEDENDE PINDE
Rundpind 7 mm (60, 80 el. 100 cm)
Evt. strømpepinde 7 mm
OBS! Hvis metoden magic loop anvendes til ærmestrik, så kan strømpepinde udelades
Husk at pindstørrelse er vejledende. Lav derfor en strikkeprøve før du går i gang, for at sikre dig at proportionerne på din bluse bliver rigtige.
1 nål til montering.
9 maske-markører.
STRIKKEFASTHED
I glatstrik på p 7 mm.
14 m / 19 p pr. 10 x 10 cm
MATERIALER
450 (500) 550 (550) 600 (650) gr. Puf fra Gepard Garn 50 gr. / 90 m.
Vist i farve 504.
Opskriften er digital og sendes som pdf-fil til din mail.