Denne opskrift er på dansk / This pattern is in Danish.
Sweater No. 1 er en simpel bluse med fine og feminine detaljer. Modellen er en smule oversize med let puf i ærmerne og en skøn anderledes rib.
Den er tænkt kort i modellen, men da den strikkes oppefra og ned, har du mulighed for at prøve den undervejs, og vælge præcis den længde der passer dig.
STØRRELSER
XS (S) M (L) XL
MÅL
Længde, midt for: 51 (54) 57 (60) 63 cm
Ærmelængde, målt under ærmegab: 26 (27) 28 (29) 30 cm
Overvidde, omkreds: 100 (106) 116 (120) 127 cm
Størrelsesguide
Sweater No. 1 har en oversize pasform. Beregn et positive ease på ca. 17- 20 cm.
Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til europæiske standardstørrelser, og passer et brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110.
Eksempel: Du måler 88 cm om brystet + 17-20 cm = 105-108 cm. Altså bør du strikke en str. S med en overvidde på 106 cm.
VEJLEDENDE PINDE
Rundpind 4,5 mm (40 og 80 eller 100 cm)
Rundpind 6 mm (80 el. 100 cm)
Husk at pindstørrelse er vejledende. Lav derfor en strikkeprøve før du går i gang, for at sikre dig at proportionerne på din bluse bliver rigtige.
OBS! Hvis metoden magic loop anvendes til ærmestrik og rib-kanter, så kan de korte rundpinde udelades.
STRIKKEFASTHED
I glatstrik på rundpind 6 mm.
14 m / 19 p = 10 x 10 cm
MATERIALER
125 (150) 150 (175) 200 gr. Angel fra Permin 25 gr. / 210 m.
Der strikkes med to tråde. Den samlede garnmængde er angivet.
Den viste model er strikket i col. lys gul og beige, én tråd af hver.
Ønsker du at strikke i to farver skal du altså bruge 75 (75) 75 (100) 100 gr af hver farve.
Opskriften er digital og sendes som pdf-fil til din mail.